|
"Mit liv i Thylejren 1975-1984" Michael Perlmutter har forfattet et manuskript om sine år i Thylejren. Som han selv formulerer det, er det en erindring om "egne cirkler af oplevelser, byggerier, kærester, bekendte og gøremål" - krydret med en del arkivmateriale, der alt sammen giver et dokumentarisk billede af tiden dengang. Her på hjemmesiden er der kun adgang til en "smagsprøve" på det færdige manuskript, der indeholder over 400 billeder Interesserede, der måtte ønske at vide mere om Michael Perlmutters arbejde med sine erindringer er velkomne til at kontakte ham enten pr. e-mail: perlmutter69@yahoo.se eller pr. telefon/sms +45 5054 1230. Hent uddraget af "Mit liv i Thylejren 1975-1984" her. Bogen udkom fredag den 1. maj på skriveforlaget.dk i København. Pris 300,- kr. ISBN: 978-87-992505-4-7
|
 |
|
|
Thy er et område, der har oplevet en stærk påvirkning gennem de
sidste 25-30 år. Thy-lejren eller Frøstrup-lejren – man var stor i
slaget med geografien i dé år – blev den første (symbolske) med
konfrontation med en omverden, der havde en anden kultur. Og Thy
overlevede Thy-lejren! Men det kunne holde hårdt, og der var stor
skepsis – og stor nysgerrighed – fra begyndelsen ...
Udarbejdet af: Flemming Skipper, Jonna, Lynge og Orla Poulsen. |
 |
|
|
På disse web-sider gengives historien om lejren som den blev skildret i datidens aviser. Thisted Dagblads daværende fotograf Tage Jensen, er ophavsmand til billederne |
INDHOLD |
 |
   |
Præsten
mystiske messehagel Vi er alle præster for Vorherre. Mogens Kjær er det desuden for Frøstrup-lejren. Eller Thy-lejren. Man er ikke så karrig med geografien i 1970´erne. Og Vorherre ser på viljen. Vi har set dem ankomme med særtoget fra København. Sære ser de også ud, flere af dem. Som om de kommer fra en helt anden verden, det gør de jo også, der er stadig langt fra Thisted til København. Nogen af dem skal vi senere møde som større eller mindre navne inden for kunsten, rockmusikken og litteraturen, massemedierne og - ja, på de universiteter, de ellers kan være så meget imod for professor-vældet. Enkelte skal endda selv ende som velanskrevne professorer og glide ind i systemet med alt til faget hørende - herunder kampen mod nye fremstormende generationer. Alt forgår, men noget vender tilbage i nye gevanter. Men alt dette kan vi jo ikke vide noget om dér på jernbanestationen i Thisted. Vi står med vore cykler, har hørt om lejr og særtog, et ”ungdomsoprør” har de sagt, hvad det så kan have med Thy-banen at gøre. For hvad vi ser det er langt hår, guitarer en masse, en gevaldig opbakning, og så tøjet, det er ikke noget vi er vant til, men hvad vi slet ikke har oplevet før, og som skal komme til at sidde længe i os, det er stemmerne, stemningen, det fælles drive, der lader os ane noget nyt, en ny lyd, eller hvad det nu er, og i al fald ikke noget, man oplever, når det er det sædvanlige tog, der kommer ind på stationen og passagerer træder ud på perronen, toget fra Struer. Men det er jo så nyt, instinktivt bliver grebet om cyklen lidt fastere, man véd jo aldrig. Og da man kommer hjem med disse nye indtryk, er efterretningerne forlængst nået i mål, de er allerede begyndt at tage vasketøj ind flere steder, for man kan jo stadig ikke vide. Det er ligesom, når der for ikke så mange år siden kom cirkus til by. Ja, var det ikke et værre cirkus? Hvad vi kommer til at opleve er et Thisted, der bliver konfronteret med ”et nyt samfund”, alternative idéer og livsformer. Et kultursammenstød - som det senere skal blive beskrevet. Mange unge bliver trukket til egnen af Frøstrup-lejren og kommer til at præge Thy på vidt forskellige områder, da de fra det ”nye” er rykket ud i det ”gamle” samfund. Det er et upåagtet kapitel af lejrens historie og ikke så spektakulært som alt det andet, der er blevet tilbage i den fælles hukommelse. Kirkestormen. Retssagerne i Thisted. Demonstrationerne gennem Thisteds gader. Stofferne, narkodebatten. Politimester Jørgen Bodenhoffs pressemøde om ”situationen” med den angiveligt stigende kriminalitet i politikredsen. Selv om der ikke er klare beviser, sætter mange stigningen i forbindelse med lejren. Og lejrens kasse bliver tømt af ukendte gerningsmænd - for at det ikke skal være løgn. Og så er der de unge fra lejren, de unge mænd og kvinder, børn minsandten også, der ”besætter” den gamle amtsgård i forbindelse med en af retssagerne. Hvor den øverste myndighed, amtmanden, i forne tider lod sig hylde, tale til folket, ser vi de unge og børnene vinke til kammeraterne og tilløbende fra byen: Tænk jer - nu har de også ”besat” amtmandens altan! Og så er der - nu er vi oppe i 1977 - Mogens Kjær i den mystiske messehagel. Mystisk er måske for meget sagt. Det hævdes, at den stammer fra Thisted Kirke. Det er alligevel grove løjer, det er at gå for vidt. Det er dagen før Vestre Landsret i Thisted indleder sagen om Frøstrup-lejren - en af de efterhånden mange sager der skal vise sig at følge efter i de kommende mange år - og selv om nerverne i lejren i den anledning står på højkant, så holder man altså stor brullypsfest. Viet i en lille trækirke bliver 71-årige Anders og den 22-årige Janne samt den 32-årige Svend og den 24-årige Birthe. Præsten - altså Mogens Kjær - foretager vielsen iført den påståede kasserede messehagel fra Thisted Kirke, og under iagttagelse af et ikke-kirkeligt rituel. Og det er ved at granske i stjernerne, Birthe og Svend har fundet ud af, at de passer til hinanden. Birthe er født i jumfruens tegn, Svend i skyttens. Så de er som skabt for hinanden. Det siger de. Højtideligheden tager sin begyndelse, da en fodboldkamp er spillet til ende. Et klokkespil sender kaldende toner ud over lejrens simple hytter, og det tilstrømmende publikum kan i det fjerne øjne en hvidklædt skikkelse, Birthe, der på bare fødder og med en smuk sommerbuket i favnen går sin brugdom i møde. Der sker et lille uheld. Men det er jo, hvad der kan ske i de bedste familier. Og måske bringer det ligefrem held. Sofaen med de to par siddende tilbagelænet braser sammen. Pludselig stikker otte ben i vejret. Bryllupspagten, som bekræftes over for præsten, består i, at man lover at leve sammen i kærlighed - så længe man nu kan holde hinanden ud. Desuden bliver det pålagt Jannes fire-årige søn, at han ikke må slå sin nye far. Netop som Mogens Kjær har afført sig messehaglen, kommer endnu et par i tanke om, at de vil leve sammen til deres dages ende, og så må han på den igen. Efter vielserne fester et stort selskab med champagne og eksportøl. To af lejrens geder er også deltagere i brylluppet, men det er i form af saltet gedekød, der bliver sat til livs, mens lejrens mange hunde og katte misundelige ser til. Men i morgen er det så alvor. Landsrettens dommere har bebudet, at de vil aflægge Frøstrup-lejren et besøg under retshandlingen. De burde have været med til brylluppet. Men nu messehaglen - dén fra Thisted? Den var der efterfølgende i den lokale avis en del røre om. Mogens Kjær, der havde optrådt i rollen som præst, hævdede på ”bryllupsdagen”, at den var en foræring fra Thisted Kirke. En anden i lejren havde denne forklaring: Messehaglen blev fisket op af en container ved Thisted Kirke for et år siden. Menighedsrådsets formand, arkitekt Jørgen Raaby, tilbageviste. Der var ikke kasseret nogen messehagel i hans tid. Kirketjener Grube Overgaard oplyste, at der i en fortegnelse over kirkens inventar fra 1960 var opført to messehagler. Den ene - en stor rød fra 1738. Den anden - en yngre rød, som i al fald havde eksisteret i et halvt hundrede år. - Begge disse messehagler har vi stadig i Thisted Kirke, oplyste Grube Overgaard til beroligelse for de mange thistedboer, der havde reageret på bryllups-beretningerne fra Frøstrup-lejren. Og han kunne yderligere fortælle, at der i sognepræst Vilhelm Hansens tid - fra 1973 - var anskaffet tre nye messehagler, så Thisted Kirke nu havde fem i alt. De var altså alle i behold. Vi kommer med andre ord ikke mysteriet omkring messehaglen nærmere. Ligesom Mogens, Janne, Svend, Birthe, Jannes søn og måske også Anders (han var trods alt 71 dengang i 1977) i dag går deres uransagelige veje. Også landsretssagen gik sin gang. Den drejede sig her - som senere - om de ”bygningsværker”, hytter og ”konstruktioner”, som anklagemyndigheden krævede fjernet. Nogle af dem ville lejrens forsvarer have anerkendt som ”kunstværker”. Thy-lejren. Frøstrup-lejren. En begivenhed. En tilstand. En drøm. Den har efterladt sine spor, og den satte Thisted på en prøve. På en eller anden måde er vi vel alle forpagtere af et lille hjørne … |
|