Thisted Dagblad 18.11.2010:
Sorte Næse opstod for 25 mio. år siden
SYDTHY Årbog 2010: På 128 sider lever den lokale historie - både den for ufattelig længe siden og den helt nære -bogen udkommer i aften, torsdag

Af Villy Dall villy.dall@nordjyske.dk
 

SORTE NÆSE har ca. 25 mio. år på bagen. Lagene i Lodbjergklinten består under flyvesandet af istidslag af ler, sand, grus og sten, som er blevet foldet og lagt oven på hinanden af fremadskridende gletsjere under den seneste istid, der startede for 2,5 mio. år siden. Men der findes også op til 30 mio. år gamle lag med fossiler af træer, snegle og muslinger samt blokke fra juratiden, hvor dinosaurerne levede. Dertil er der fundet mange bopladser fra sten-, bronze- og jernalder. (Foto fra årbogen).

 

STOD DU for 3000 år siden i bronzealderens Sydthy på Ashøje og skuede mod syd, vile du have set Ulstedhuset, Højgårdhusene og en bebyggelse ved golfbanen i Flarup. (Kort fra årbogen).

 

ELLEN RAADAL blev født i år for 100 år siden. Her har hun tegnet sin far, malermester Lars Peter Madsen, Bedsted.

Ole Silkjær, Horsens, og Helle Guesdon, Aalborg, fortæller om deres undersøgelser af Lodbjergområdet i forbindelse med deres specialeafhandlinger ved Geologisk Institut på Aarhus Universitet: " Den ældste enhed i kystprofilet er det sorte ler, som lokalt kaldes Sorte Næse . Leret er såkaldt glimmerler, og det strammer fra den del af jordens historie, der betegnes miocæn ( tidlig). Lagene er markant ældre end resten af klintens enheder, ca. 22 mio. år. Resten af klintens enheder er afsat under kvartærtiden, som udgør de seneste 2,5 mio. år af jordens historie." Tættere på -3000 år -er de bebyggelser fra bronzealderen, Mette Roesgaard Hansen, Sjørring, skriver om, at museet ved udgravninger har fundet vest for Hurup.

Og meget tæt på kommer det så, når Knud Møller Madsen, Hurup, skriver om moderne virksomhedshistorie, nemlig om Dantryks første 100 år -en fjerdegenerationsvirksomhed i Hurup.

En anden 100 års markering er fødselsåret for tegneren og maleren Ellen Raadal, der døde 1991. Det er Minna Marie Klange, Thisted, der skriver om Sydthykunstnerens opvækst, uddannelse, kunstnermiljøer, rejser, ægteskaber og liv som kunstner hjemme i Sydthy.

Også en anden kendt person fra Sydthy ristes en rune. Og han var en kunstner på sit felt. To artikler af Else Grønlund, født Dybdahl, Århus, handler om Aage Rosendal Nielsen, der døde 2003 -skaberen af Æ Verdensuniversitet i Skyum Bjerge fra 1966.

1805 var Danmark i krig - på det napoleonske Frankrigs side - mod bl. a. Storbritannien. I hælene på de mange felttog rundt om i Europa fulgte smitsomme sygdomme, og det førte til oprettelsen af et dansk karantænevæsen. Herunder naturligvis også i Thisted Amt, der blev inddelt i ni distrikter, og på kysten opførtes der karantænehuse. Det var markeringen af et sådant -det lå omkring en kilometer syd for landingspladsen -på et udstykningskort fra 1879, der satte Peter Schmidt Hansen, Lyngby, på sporet.

Ydermere skal noteres, at boddumboen Laust Grove Vejlstrup, født og opvokset i Vendsyssel, besøgende i Thy gennem 50 år og de seneste 15 år som indbygger og kommunalpolitiker, skriver om forskellige karaktertræk, han har noteret sig ved thyboerne.

Eksempelvis, at man her fortsat - i hvert fald i dagligsproget -angiver landarealer i tønder bygsædeland ( lokalt: tønder sæde), som jo er et gammelt mål, vikingerne bragte med sig til Danelagen, og som fortsat er det mest udbredte i den angelsaksiske verden, hvor det i dag hedder acre. Forskellen på tønder land ( resten af landet) og tønder sæde ( Thy og Mors) er, at hvor der går to tønder land på en hektar, går der to en halv tønder sæde på en hektar. Og det lyder jo af mere ..

Endelig bidrager Laurits Handrup, Hurup, til besættelsestidshistorien med et personligt bidrag, hvor han bl. a. -som dengang -vender sig imod de mange arrestationer i majdagene 1945, men også husker, ati Agger blev modstandsfolkene ikke særlig godt modtaget. Og i Visby-Heltborg var beboerne opbragte, da de ikke fik nogen festgudstjeneste søndag 6. maj 1945. Deres præst, Holger Andersen, var nemlig også den gruppeleder i modstandsbevægelsen, der var chef i Agger.

Fra besættelsestiden også et nyt afsnit af købmandssønnen Christian Madsen Nielsens dagbogsblade, der bl. a. fortæller om strejker i Lyngby, Snedsted, Bedsted og Hurup i anledning af politiets arrestation og deportation 19. september 1944.

Med sine 128 sider byder Sydthy Årbog 2010 på masser af læsestof -inden for mange interesseområder.