Fredede Fortidsminder

- Charlotte Boje H. Andersen, Museumsinspektør ved Museet for Thy og Vester Hanherred

November 2009

Grundet tekniske omstændigheder har tilsynet med de fredede fortidsminder ligget stille hen over sommeren og efteråret, men her i vinter tages der fat igen.

Siden 1. april 2009 er fortidsminderne kommet med i den landbrugsmæssige kontrol, der kaldes Krydsoverensstemmelserne, hvor man ved tilsyn kontrollerer landbrugsbedrifterne. Dette gav anledning til nedenstående indlæg, der blev bragt i Landbo Thy’s medlemsblad i august 2009:

I disse år vil man kunne se en arkæolog strejfe rundt på markerne, udstyret med computer og kamera og i gang med at besigtige gravhøje og andre fredede fortidsminder. Det er omkring 30 år siden, der sidst blev ført systematisk tilsyn ved gravhøjene, så derfor er et nyt besøg tiltrængt. Er man ejer af et fortidsminde, er man velkommen til at være med ved besigtigelsen. Man kan ved henvendelse på museet få oplyst, hvornår tilsynet gennemføres i et bestemt område. Som hovedregel ligger feltarbejdet især i vinterhalvåret – så er det lettere at komme til for afgrøder og dyr.

Museet for Thy og Vester Hanherred udfører i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen tilsyn med de fredede fortidsminder i Thisted, Morsø og Skive Kommuner. I løbet af en fem års periode vil alle gravhøje og andre fortidsminder blive tilset, registreret og fotograferet. På landsplan er der tale om ca. 30.000 fredede fortidsminder, heraf ligger ca. 2300 i Thy, på Mors og i Salling.

Der vil ved tilsynet blive ført systematisk kontrol med såvel selve fortidsmindets stand som med den bræmme på 2 meter rundt om fortidsmindet, hvor der ifølge Museumsloven ikke må foretages jordbearbejdning eller andre indgreb. Loven skal beskytte fortidsmindet mod nedbrydning, og tilsynet vil skaffe Kulturarvsstyrelsen et landsdækkende overblik over fortidsmindernes tilstand, og i hvilket omfang loven overholdes.

I tilfælde, hvor der registreres overtrædelser, vil lodsejeren få påbud om at bringe forholdene i orden. Siden 1. april 2009 har fortidsminderne desuden været omfattet af Krydsoverensstemmelserne, der betyder, at landbrugere, der modtager direkte støtte eller tilskud efter visse ordninger, skal overholde en række krav til miljø, sundhed, dyrevelfærd og god landbrugsmæssig stand for at få udbetalt sin støtte/sit tilskud uden nedsættelse. Det vil sige, at overtrædelser af 2 m zonen kan medføre træk i hektarstøtte.

De fredede fortidsminder er først og fremmest gravhøje, der næsten overalt sætter deres præg på landskabet og giver det en historisk dybde. De fleste gravhøje er anlagt i bondestenalder og ældre bronzealder (perioden 2800 til 1100 f. Kr.). Højene blev bygget over en stensat grav ved hjælp af omhyggeligt stablede græstørv. Ofte fortsatte man med at begrave afdøde i den samme høj i de følgende århundreder. På den måde blev højene stadigt større, og en høj rummer typisk flere begravelser og urner. Urnerne kan være sat ned helt tæt på højens fod, og derfor er det vigtigt, at der ikke pløjes for tæt på højen. Rundt om højene er der i heldige tilfælde bevaret spor efter kulthuse, der blev brug ved datidens begravelsesritualer. Nogle af gravhøjene er gennem tiden blevet røvet eller udgravet, men i langt de fleste tilfælde er begravelserne og urnerne intakte.

En anden type fredet fortidsminde er de middelalderlige voldsteder. Et voldsted er typisk en græsklædt banke, evt. med spor af volde og grave. Her har i løbet af middelalderen (1050-1536 e.Kr.) ligget et befæstningsanlæg med tårn og andre bygninger. Disse borge var dels et vigtigt led i de politiske magtkampe i middelalderen, dels et udtryk for adelens og kongens magt og status i området. Sjørring Volde i Thy kan nævnes som et af landsdelens flotteste voldsteder, men rundt omkring i de tre kommuner ligger omkring 30 mere eller mindre undselige anlæg af denne type. Voldstederne er fredet efter samme paragraf som gravhøjene.

Mens voldstederne typisk ligger i vådområder, er gravhøjene ofte placeret på bakkedrag, og de ligger jævnt spredt i det dyrkede land. Dette betyder, at den omgivende jord er opdyrket, og ganske mange høje nåede at blive udjævnet og overpløjet, inden man fik fredet alle synlige fortidsminder. Fredningen beskytter de tilbageværende høje, og med tilsynet vil man sikre sig, at fredningerne overholdes, så fortidsminderne også ligger der til vore efterkommere. Det gælder altså om fortsat at beskytte højene for landbrugsmaskiner og græssende dyr.

Derudover holdes der i tilsynet øje med beskyttede sten- og jorddiger, som til tider ligger lidt udsat i forbindelse med marksammenlægninger, byggeri m.m. Ønsker man at sløjfe et dige, kan man søge dispensation hos kommunen. Gør man det uden dispensation, kan man få påbud om at retablere diget. Også digerne er et produkt af vores lange historie og er med til at give landskabet en historisk dimension.

Det første år i tilsynet (2008) gav et indledende overblik over fortidsmindernes tilstand. På 14 % blev der registreret skader af forskellig karakter på selve fortidsmindet – forårsaget dels af kreaturer og landbrugsmaskiner, dels af ræve og grævlinger, der åbenbart gerne graver huler i gravhøjene. Det er ikke tilladt at lade kreaturer græsse på et fortidsminde, så der kommer skader i græstørven, og det er naturligvis heller ikke lovligt at berøre fortidsmindet med ploven eller andre maskiner. Derimod kan det være vanskeligt at holde ræve og grævlinger væk, selv om de kan påføre store skader.

Den 2 meter brede dyrkningsfrie zone omkring fortidsminderne var i 40 % tilfælde overskredet. Overtrædelserne af denne paragraf varierede fra pløjning helt ind til højfod til en ”lidt for smal” bræmme – som altså skal være 2 meter til alle sider for at være i orden. Set fra den positive vinkel var forholdene på godt og vel halvdelen af de besøgte fortidsminder helt i orden, og det er formålet med tilsynet, at denne andel skal øges. Fortidsminderne er en del af vores fælles kulturarv, derfor må vi i fællesskab passe på dem.