|
Fortsatte arkæologiske
forundersøgelser i Østerild Klitplantage |
|
|
|
I dagene 28. juli – 5. august blev de arkæologiske forundersøgelser forud
for opførelsen af testcenteret i Østerild klitplantage genoptaget efter at
have ligget stille siden foråret. Der blev gravet prøvehuller i området for
den sydlige del af en nord-sydgående vej gennem området samt på en kommende
oplagsplads. Ligesom ved de tidligere forundersøgelser blev der dels fundet
spor efter formodede dyrefolde, der antagelig stammer fra middelalderen
eller senere, dels enkelte spor efter aktiviteter i bronzealderen, for ca.
3000 år siden. |
|
|
|
Dyrefolde |
|
|
|
|
|
|
|
Ved
forårets prøvegravning blev der et enkelt sted fundet mørke pletter –
fyldskifter – i det lyse sand, ca. |
|
|
|
|
|
Tre af de store fyldskifter i et
lodret snit. Læg mærke til den spidse bund. |
|
|
|
Hullerne
var ca. |
|
|
|
|
|
Den mindste af de to
indhegninger eller dyrefolde. |
|
|
|
Ca. mindste
spor efter egentlig bebyggelse, og det er nærliggende at tolke begge
indhegninger som dyrefolde. Man kan forestille sig at dyrene har græsset i
området og ind imellem er drevet sammen i indhegninger, måske for natten. |
|
|
|
Spor efter kvæg |
|
|
|
|
|
Spor fra kvæg ved kanten af
gammelt vandhul under flyvesandet. |
|
|
|
Omtrent
midt imellem de to indhegninger eller formodede dyrefolde blev der fundet
spor efter kvæg, der har gået i området på omtrent samme tid. I et mørkt, tørveagtigt lag ved kanten af et vandhul sås mange lyse
sandpletter af form som klove. |
|
Det er
spor efter kvæg, der har trådt dybe spor i den fugtige bund. Kort tid efter
har der været sandflugt i området, og sporene er fyldt ud med lyst flyvesand.
Sammen med de formodede folde giver det et billede af området på et
tidspunkt, hvor det lå som hede eller overdrev, med flokke af husdyr og
formentlig hyrder, men uden egentlig bebyggelse. Tidspunktet kan ikke
fastlægges i øjeblikket, men det kan være fra middelalderen eller senere. |
|
|
|
|
|
Detalje af sporene på forrige
billede. Mærkerne efter klove står som lyse, sandfyldte aftryk i et mørkt, tørveagtigt lag. |
|
|
|
Flinthugning i bronzealderen |
|
|
|
Dybt
nede i sandet under den første dyrefold dukkede
spor frem efter flinthugning i ældre bronzealder eller i slutningen af yngre
stenalder, for mindst 3000 år siden. Andre steder i området er der gjort
spredtliggende fund af en enkelt sten hist og her, bl.a. et stykke af en
knusesten, der er blevet brugt til at banke med. Disse sten lå fuldkommen
alene i lyst flyvesand uden spor efter menneskelig bebyggelse – der var intet trækul, ingen lerkarskår eller andet, der normalt
findes på bopladserne. Det samme gjaldt flinthugningspladsen – der var kun en
samling flintafslag og et stykke af en ildsprængt sten i flyvesandet. Man må
gå ud fra, at folkene har boet et sted i nærheden, men om det ligger i
mølleområdet kan kun fremtiden vise. Forundersøgelserne i området vil blive
genoptaget, bl.a. i resten af vejtracéen og på møllepladserne, men først når
træerne dér er fældet. |
|
|
|
|
|
Samling af flintafslag og et
stykke ildsprængt sten, fundet i flyvesandet ca. |
|
|
|
|
|
|