|
Thisted Købstads
Historie, bind
2:
"En by i
provinsen"
Af Knud Holch Andersen, Orla Poulsen & Flemming
Skipper
Fra anmeldelsen i Fortid og Nutid, 3. oktober 1999:
"Thisteds historie - eller rettere
Thistedboernes historie - er nu blevet skrevet af et trekløver bestående
af den lokale arkivar, en lokal historiker og en tidligere journalist på
Thisted Dagblad, og det gør de med en sådan ildhu og charme, at man
falder pladask for J. P. Jacobsens fødeby".
420 sider og 700 illustrationer
- kun kr. 298 -
Så er det her - andet bind i Thisted Købstads historie.
420 sider og med over 600 illustrationer. Købstadshistorien begynder i slutningen af det
forrige århundrede - hvor forudsætningerne for meget af dét, der sker i det 20.
århundrede skal søges - og slutter i begyndelsen af 1970´erne, hvor købstaden er
blevet en del af en storkommune, der igen er blevet del af et større amt. Nye tider
kræver nye strukturer. En ny tid har under alle omstændigheder taget sin
begyndelse.
Men der var engang ...
Alligevel er Thisteds købstadshistorie En by i provinsen ikke nogen traditionel begivenhedshistorie, der går kronologisk frem og på bedste
almanak-manér noterer sig dag for dag i et trekvart århundrede. Det er en lang række
nedslag i dette århundredes bevægede historie, der samtidig trækker nogle generelle
linjer i en historie om en købstad, hvor en gammel kultur bukker under og en ny
opstår.
Moderne tider er - via internet m.v. - kommet til den
tidligere købstad ved den blå fjord. Men nu foregriber vi tredie og sidste bind
i købstadshistorien, der skal række helt frem til årtusindskiftet
|